Om GoHoldning.nu

 

Mensendiecklærer Nivi Lydersen

 

Jeg er født i 1978 og er oprindeligt uddannet Farmakonom.

Efter mange år i faget valgte jeg at forfølge min drøm om at uddanne mig til Mensendiecklærer.

Jeg tog uddannelsen til Mensendiecklærer i Birkerød og så var det næste skridt at starte mit eget firma og GoHoldning.nu opstod.

Mensendieck gymnastik kombinere åndedrætsteknikker, muskeltræning i kombination med muskelafspænding, koordinations og balance træning samt stort fokus på den optimale krops holdning. Alt dette udføres samtidig i kombinationer tilrettelagt efter mine elevers formåen.

Drivkraften og inspirationen i mit arbejde er en kombination af min store lyst til at hjælpe andre og min fascination af hvad kroppen selv kan. Det er især glæden ved dagligt at kunne hjælpe og guide andre mennesker til en bedre tilværelse, som driver værket.

Jeg tilbyder i dag undervisning i Mensendieck hos Heilpraktikken i Kolding samt i Skanderup.

Som mensendiecklærer vil jeg undervise i at bruge kroppen optimalt! Og jeg vil undervise mennesker som har valg at opsøge mig – fordi de vil have det bedre!

 

Mangeårig interesse
Interessen for Mensendieck Gymnastik opstod i mine tidlige teenageår, hvor jeg prøvede  gymnastiformen af sammen med en moster. Da jeg så kom i 20’erne og fik lændesmerter kontaktede jeg selv en Mensendieck lærer og ganske hurtigt opdagede jeg hvor fantastisk en tankegang der ligger bag. Tanken er at hvis du selv tænker over hvordan du bruger din krop i dagligdagen – så bliver dine daglige bevægelser til træning og mange skavanker kan mindskes. – Det oplevede jeg selv på egen krop.

Privat er jeg gift med Benny, vi bor i Skanderup og har 2 dejlige børn. 

 

Lene Kiltang 5 stjerner Selvom man ikke umiddelbart selv mener at man har problemer med kroppen, så tror jeg alle skulle have muligheden for at blive undervist af Nivi i, hvordan ens krops holdning burde være. Jeg kom med problemer med nakken og fandt ud af at det var mine ben og manglende muskler i lårene der var den primære årsag til mine udfordringer. Selv efter få gange med undervisning hører jeg hver dag Nivi i mit hoved når jeg står og går (lige ben, ned med skuldrene, frem med brystet). Tak for utrolig god instruktion 🙂